37 dræbte i færgeulykke

Fiktiv historie

Den 26/11 kl. 8.12 sendte Oslofærgen, CrownSeaways, et SOS signal da færgen tog vand ind i de nedre dæk. Færgen er blevet lokaliseret omkring 20 km fra den danske kyst, og et rednings-faretøj fra Hirtshals blev sendt afsted, men ankom først 1 time efter nødsignalet. 3 besætningsmedlemmer samt 34 passagere af forskellig nationalitet, heriblandt 6 danskere, omkom i den tragiske ulykke. Lokale fiskere har samlet et uvist antal passagere op med en lokal redningsbåd, herunder en dansk 8.klasse og deres 2 lærere. Klassen var på tur med sine 2 lærere, da ulykken fandt sted. Alle 22 blev meldt savnet, men de er nu alle fundet i god behold. 4 elever er kommet lettere til skade, mens én er hårdt tilskadekommet men dog uden for livsfare. Det er dog uvist om ulykken vil påføre eleven varige mén. Årsagen til ulykken er endnu ukendt.  

Kommunebesparelser koster liv

Aalborg kommune skar sidste år 40% af beredskabsstyrelsens budget ned. Dette har nu haft fatale konsekvenser for den ny-anmeldte færgeulykke 20 km. fra den danske kyst. Aalborgs beredskabsstyrelse har ikke råd til at huse eget redningsfartøj. Derfor måtte de traumatiserede passagerer vente en time på en redningsfærge fra Hirtshals istedet. Dette havde muligvis været undgået hvis beredskabsstyrelsen i Aalborg havde haft de rette ressourcer. 

Er der mon plads til muslimer på kutteren idag?

Det primære spørgsmål i Susanne Brøggers kronik er, om vi vil behandle muslimske flygtninge ligeledes som vi gjorde med jøderne under 2. verdenskrig.
Hun underbygger sit spørgsmål med forklaringer om behandlingen af jøderne under krigen og sammenligner med muslimers levevilkår i dag. Hun vækker læserens opsigt ved at understrege den danske stolthed som er, at have hjulpet jøderne i sikkerhed til Svergie. Hun nævner, at ifølge jødisk skik er man som jøde mere tilbøjelig til at tage imod den næste og er derfor åbne overfor flygtningene, da de ser situationen fra de muslimske flygtninges synsvinkel.


Susanne Brøgger fanger læserens troværdighed ved at sætte sig selv ind i situationen og giver læseren en bid af hendes egen familie og egen historie.

Herman Bang - Branden 

Branden er en reportage, vi ser derfor vinklen fra Herman Bang selv, som er til stede på Christiansborg. En reportage er en subjektiv informerende genre, da skibenten giver sit eget præg på begivenhederne, men stadigvæk blotlægge information til læseren.
Herman Bang skriver utrolig detaljeret og i højt sprog, for at indvie læseren til det univers han selv befinder sig i, dette ser vi i følgende citat; "Ingen talte med hinanden. Kvinderne græd og jamrede. Ildregnen var saa hæftig, som om den udkastedes fra et Krater; ført af Stormen, der tog til, faldt Funkerne som en Sne af Ild over Thorvaldsens Musæum, over Kirken, her over Huset og i Kanalen." 
Ved brug af beskrivende ord og steder, kan læseren lettere relatere sig til situationen og få medfølelse med de pårørende i situationen. 
Herman Bang gør brug af diverse appelformer, specielt rettes opmærksomheden mod Patos, da følelser er essentielle i denne reportage. Som læser oplever man følelser som nervøsitet, medfølelse og sorg, som efterfølge af  Herman Bangs beskrivende ord. 
"Jeg saa det alt i et Nu." med disse ord starter Herman Bang et nyt afsnit hvor spænding spiller en faktor.