Stat og Religion - Muslimske tørklæder splitter danskerne
Artiklen handler om hvorvidt danskerne synes at det bør være forbudt at bære muslimske tørklæder og slør, og om hvilken effekt sådan et forbud vil have på den danske befolkning som enhed.
En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at 29% af den danske befolkning synes at det bør være forbudt, og 14% er delvis enige. Artiklen debatterer hvorvidt det er etisk korrekt at forbyde at bære religiøse ting, og om det er i strid med den danske Grundlov. Burkaen og det muslimske tørklæde bliver sat i fokus, da dette ofte er hvad folk vil forbyde.
En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at 29% af den danske befolkning synes at det bør være forbudt, og 14% er delvis enige. Artiklen debatterer hvorvidt det er etisk korrekt at forbyde at bære religiøse ting, og om det er i strid med den danske Grundlov. Burkaen og det muslimske tørklæde bliver sat i fokus, da dette ofte er hvad folk vil forbyde.
Målet med forbuddet vil være at skabe et neutralt samfund, et samfund som ikke ville være præget af hate crimes eller barrierer mellem de forskellige trosretninger. Konflikten i dette er, at forbyde religiøse genstande vil være i strid med den danske Grundlov angående religionsfrihed og være i strid med den religøse population. Desuden mener eksperter, at sådan en lov vil skabe et samfund som i stil af "skole-uniformsregler". Vi vil ikke længere skille os ud og ses som individer men snarere et samfund hvor man skal passe ind bedst muligt.
Artiklen når frem til læseren gennem diverse appelformer, Etos, Patos og Logos.
Vi bliver præsenteret specielt for appelformen Patos, da der bliver spillet på følelserne. Vi kommer ind på huden på muslimske kvinder og en debat om religion og accept bliver taget op. Vi bliver derfor grebet og får medlidenhed med disse kvinder, som ønsker at have deres religion i et andet land og stadigvæk være accepteret i samfundet. Dette hænger overens med logos da menneskerettigheder bliver taget op.
Artiklen når frem til læseren gennem diverse appelformer, Etos, Patos og Logos.
Vi bliver præsenteret specielt for appelformen Patos, da der bliver spillet på følelserne. Vi kommer ind på huden på muslimske kvinder og en debat om religion og accept bliver taget op. Vi bliver derfor grebet og får medlidenhed med disse kvinder, som ønsker at have deres religion i et andet land og stadigvæk være accepteret i samfundet. Dette hænger overens med logos da menneskerettigheder bliver taget op.
