37 dræbte i færgeulykke

Fiktiv historie

Den 26/11 kl. 8.12 sendte Oslofærgen, CrownSeaways, et SOS signal da færgen tog vand ind i de nedre dæk. Færgen er blevet lokaliseret omkring 20 km fra den danske kyst, og et rednings-faretøj fra Hirtshals blev sendt afsted, men ankom først 1 time efter nødsignalet. 3 besætningsmedlemmer samt 34 passagere af forskellig nationalitet, heriblandt 6 danskere, omkom i den tragiske ulykke. Lokale fiskere har samlet et uvist antal passagere op med en lokal redningsbåd, herunder en dansk 8.klasse og deres 2 lærere. Klassen var på tur med sine 2 lærere, da ulykken fandt sted. Alle 22 blev meldt savnet, men de er nu alle fundet i god behold. 4 elever er kommet lettere til skade, mens én er hårdt tilskadekommet men dog uden for livsfare. Det er dog uvist om ulykken vil påføre eleven varige mén. Årsagen til ulykken er endnu ukendt.  

Kommunebesparelser koster liv

Aalborg kommune skar sidste år 40% af beredskabsstyrelsens budget ned. Dette har nu haft fatale konsekvenser for den ny-anmeldte færgeulykke 20 km. fra den danske kyst. Aalborgs beredskabsstyrelse har ikke råd til at huse eget redningsfartøj. Derfor måtte de traumatiserede passagerer vente en time på en redningsfærge fra Hirtshals istedet. Dette havde muligvis været undgået hvis beredskabsstyrelsen i Aalborg havde haft de rette ressourcer. 

Er der mon plads til muslimer på kutteren idag?

Det primære spørgsmål i Susanne Brøggers kronik er, om vi vil behandle muslimske flygtninge ligeledes som vi gjorde med jøderne under 2. verdenskrig.
Hun underbygger sit spørgsmål med forklaringer om behandlingen af jøderne under krigen og sammenligner med muslimers levevilkår i dag. Hun vækker læserens opsigt ved at understrege den danske stolthed som er, at have hjulpet jøderne i sikkerhed til Svergie. Hun nævner, at ifølge jødisk skik er man som jøde mere tilbøjelig til at tage imod den næste og er derfor åbne overfor flygtningene, da de ser situationen fra de muslimske flygtninges synsvinkel.


Susanne Brøgger fanger læserens troværdighed ved at sætte sig selv ind i situationen og giver læseren en bid af hendes egen familie og egen historie.

Herman Bang - Branden 

Branden er en reportage, vi ser derfor vinklen fra Herman Bang selv, som er til stede på Christiansborg. En reportage er en subjektiv informerende genre, da skibenten giver sit eget præg på begivenhederne, men stadigvæk blotlægge information til læseren.
Herman Bang skriver utrolig detaljeret og i højt sprog, for at indvie læseren til det univers han selv befinder sig i, dette ser vi i følgende citat; "Ingen talte med hinanden. Kvinderne græd og jamrede. Ildregnen var saa hæftig, som om den udkastedes fra et Krater; ført af Stormen, der tog til, faldt Funkerne som en Sne af Ild over Thorvaldsens Musæum, over Kirken, her over Huset og i Kanalen." 
Ved brug af beskrivende ord og steder, kan læseren lettere relatere sig til situationen og få medfølelse med de pårørende i situationen. 
Herman Bang gør brug af diverse appelformer, specielt rettes opmærksomheden mod Patos, da følelser er essentielle i denne reportage. Som læser oplever man følelser som nervøsitet, medfølelse og sorg, som efterfølge af  Herman Bangs beskrivende ord. 
"Jeg saa det alt i et Nu." med disse ord starter Herman Bang et nyt afsnit hvor spænding spiller en faktor. 

Berlingske Tidende s. 4-5, 25/9 2013 

Stat og Religion - Muslimske tørklæder splitter danskerne 

Artiklen handler om hvorvidt danskerne synes at det bør være forbudt at bære muslimske tørklæder og slør, og om hvilken effekt sådan et forbud vil have på den danske befolkning som enhed.

En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at 29% af den danske befolkning synes at det bør være forbudt, og 14% er delvis enige. Artiklen debatterer hvorvidt det er etisk korrekt at forbyde at bære religiøse ting, og om det er i strid med den danske Grundlov. Burkaen og det muslimske tørklæde bliver sat i fokus, da dette ofte er hvad folk vil forbyde. 

Målet med forbuddet vil være at skabe et neutralt samfund, et samfund som ikke ville være præget af hate crimes eller barrierer mellem de forskellige trosretninger. Konflikten i dette er, at forbyde religiøse genstande vil være i strid med den danske Grundlov angående religionsfrihed og være i strid med den religøse population. Desuden mener eksperter, at sådan en lov vil skabe et samfund som i stil af "skole-uniformsregler". Vi vil ikke længere skille os ud og ses som individer men snarere et samfund hvor man skal passe ind bedst muligt.

Artiklen når frem til læseren gennem diverse appelformer, Etos, Patos og Logos.
Vi bliver præsenteret specielt for appelformen Patos, da der bliver spillet på følelserne. Vi kommer ind på huden på muslimske kvinder og en debat om religion og accept bliver taget op. Vi bliver derfor grebet og får medlidenhed med disse kvinder, som ønsker at have deres religion i et andet land og stadigvæk være accepteret i samfundet. Dette hænger overens med logos da menneskerettigheder bliver taget op. 

Hvad er en nyhed?

En nyhed er en ny begivenhed som bliver fortalt til verden gennem massemedier.

Der er forskellige former for nyheder, og derfor også forkellige former for nyhedsformidling. Hvis vi kigger på nedenstående figur, den såkaldte "Nyhedstrekant", kommer der fokus på konklusionen, gerne som rubrik, i begyndelsen af artiklen. Hvis læseren bliver fanget af denne rubrik går man videre til de resterende punkter i "Nyhedstrekanten", kaldet for brødteksten.

Andre former for nyhedsformidling kunne være den såkaldte "Kommode form" eller "Feature-hjulet". "Kommoden" egner sig til baggrundshistorier, interviews eller kommentarer. I denne form fordeler man stoffet henover artiklen, så læseren får en belønning i form af citater, spændende oplysninger, oplevelser eller ligende. Mens "Feature-hjulet" sætter fokus på faktuel viden, så læseren bliver underholdt og gjort klogere på samme tid. Denne form for nyhedsformidling er mere kortfattet og vil gøre rede for de forskellige sider af sagen. Nyhedsdelen, som også kaldes for handlingen, fortæller læseren hvad der er sket på området. Læserne får at vide hvad historien betyder for dem eller for samfundet gennem perspektiv. "Feature-hjulet" kan skifte form, alt efter hvilken historie den fortæller. Der kan opstå tilbagevendende scener som henviser læseren til begyndelsen af artiklen.